• Erhverv
  • Private

Hvad siger kunderne?

Gæsterne roste bryllupsmiddagen til skyerne

Da min mand og jeg skulle planlægge vores bryllup, valgte vi Kejserindens Gryder på grund af de dejlige lyse lokaler og deres gode beliggenhed. Lokalerne var fantastiske og lige tilpas i størrelsen til vores selskab. Desuden var der små caféborde uden for, så gæsterne kunne sætte sig ud og nyde det skønne vejr.
 
Under planlægningen gik vi ikke så meget op i selve maden, for vi tænkte mere på festen som en helhed. Men det viste sig, at buffeten fra Kejserindens Gryder var over al forventning, og vores gæster roste maden til skyerne. Så nu har vi lært, at en fantastisk menu er med til at skabe en fuldendt fest.
 
Maden var utrolig flot anrettet, og der var rigeligt til alle. Til velkomstdrikken havde vi blot bedt om lidt grøntsags-stave og dip til velkomstdrikken, men blev mødt af flotte fade med eksotiske frugter og grøntsager, jordbær og snacks, da vi ankom til festen. Også natmaden med hjemmebagt brød og lækkert pålæg faldt i gæsternes smag. Det hele var meget indbydende anrettet og smagte fantastisk.
 
Kejserindens Gryder sørgede også for serveringspiger, som var både dygtige og utroligt søde. De henvendte sig hele tiden til os for at høre, om vi var tilfredse, hvornår kaffen skulle serveres og så videre. De optrådte meget professionelt, og i det hele taget foregik samarbejdet med Kejserindens Gryder upåklageligt. 
 
Jeg kan kun anbefale Kejserindens Gryder til andre, der skal holde bryllup eller anden fest. Gid jeg kunne få deres frokostbuffet på min arbejdsplads.
 
Signe Espersen, Herlev


***

En uforglemmelig bryllupsfest

Da min mand og jeg skulle giftes, valgte vi at få maden fra Kejserindens Gryder. Vi holdt et møde med Lone Larsen, og sammen planlagde vi menuen ud fra de ønsker, vi havde. Det blev en helt igennem vellykket bryllupsmiddag, som gæsterne var meget imponerede over. Nogle af de jyske tilrejsende spurgte endda, hvornår Kejserindens Gryder mon kom til Jylland.
 
Kejserindens Gryder stod ikke bare for bryllupsmiddagen, men også for en lækker buffet til vores reception om eftermiddagen. Desuden leverede de telte, borde og stole, fadølsanlæg, vine, serveringspersonale samt en slush ice-maskine, som børnene var meget begejstrede for. Endelig rådgiv de os angående valg af levende musik på festdagen.
 
Kejserindens Gryder leverede et engagement, der betød, at min mand og jeg ikke behøvede bekymre os om noget som helst på selve dagen. Takket være Lone Larsen og hendes personale kunne vi føle os trygge, nyde vores bryllupsdag og koncentrere os om hinanden og vores gæster.

Bettina Sundstrøm, Tåstrup
 
***


Den bedste mad nogensinde

Vores bryllupsmiddag fra Kejserindens Gryder var helt fantastisk. Vi fandt frem til menuen i fællesskab: Først en anretning bestående af tre små retter, derefter en italiensk buffet og til den søde tand en desserttallerken bestående af forskellige lækkerier. Kvaliteten var høj, og det hele var flot anrettet.

Vi holdt bryllupsfesten i nogle lokaler, vi havde lejet af Kejserindens Gryder. Det var ganske udmærket, der var god plads, fine toiletforhold, højttalere og alt, hvad vi ellers skulle bruge i lokalet, og det var praktisk, at de kunne stå og tilberede maden i deres eget køkken.

Kejserindens Gryder leverede også en receptionsbuffet, vi fik om eftermiddagen i vores have, blandt andet med forskellige sandwich, grønsagsstave og dressinger. Gæsterne sagde bagefter brylluppet, at det var det bedste mad, de nogensinde havde smagt. Der var ikke en finger at sætte nogen steder, og samarbejdet fungerede upåklageligt.

Jimmie Højlund, Søborg

***

Høj service gav et vellykket bryllup

Min mand og jeg havde et meget vellykket bryllup, og en stor del af æren tilfalder Kejserindens Gryder, som var gode til at opfylde vores ønsker og tanker.
Vi sammensatte menuen ud fra deres forslag, og resultatet blev fantastisk. Maden blev serveret, som den skulle, og det hele så indbydende og professionelt ud. Det var dejligt, at der var rigeligt med mad, og gæsterne var utrolig glade og tilfredse med aftenens gang – lige fra velkomst til slut.

Kejserindens Gryder ydede en høj service lige fra vores første kontakt. Betjeningen var venlig og kompetent, og de var gode til at fornemme både vores ønsker og festens stemning og tilpasse servicen til os og gæsterne. Desuden påskønnede vi deres åbenhed og den gode kommunikation, når vi havde store eller små spørgsmål.

Kejserindens Gryder sørgede ikke bare for bryllupsmiddagen, men også for borde, duge, servietter, tjenere og kokke samt borddekorationer med vaser, blomster og flydelys, som passede perfekt til et romantisk bryllup.
De hjalp os med at transportere bryllupskagen og var så venlige at låne os deres lokaler dagen inden, så vi kunne pynte kagen. Det hele var med til at sikre os et vellykket bryllup, og vi vil helt sikkert anbefale Kejserindens Gryder til andre brudepar.

Yasar Patruss